Contemporary Repertoire, øvede 2020

Undervisere: Milou Nuyens (NL) & Stefanos Bizas (GR)

Copenhagen International Dance Festival udvider sæsonen betragteligt. Fra september 2020 starter Contemporary Repertoire Klasser hver lørdag for øvede dansere. Klasserne arrangeres under tiltaget ”Share your Passion”, der har til formål at lade markante professionelle dansere og koreografer dele ud af deres faglige ekstremt store ekspertise og passion. Lørdagsklasserne, der strækker sig gennem hele sæsonen, lader øvede dansere få chance for at dykke ned i noget af alt det skønne contemporary repertoire, der findes, samt i koreografi skabt særligt til dette hold.

Lørdage 10.00 – 11.30

Periode: 5. september 2020 – 12. juni 2021.

Sted: Dansestudiet på GAME Streetmekka, Enghavevej 82D, 2450 KBH SV

Holdbeskrivelse: 

Før arbejdet med contemporary repertoire vil der i hver klasse være fokus på opvarmning og teknisk fordybelse. Der lægges op til en sæson med både en rød tråd og masser af alsidighed. Alle klasser har et højt fysisk aktivitetsniveau.

Hvem henvender holdet sig til: 

Først og fremmest så skal du have lyst til at dyrke danseglæden sammen med andre i kombination med et teknisk og kunstnerisk fokus. Man kan sagtens have forskellig motivation for at deltage på holdet. Måske har du danset i flere år, og ønsker dansen som en del af dit liv sammen med skole, studier eller arbejde. Måske er træningen et supplement til anden træning, fordi du ønsker at fordybe dig yderligere i dansen med henblik på at søge ind på en professionel uddannelse eller noget helt tredje. Holdet henvender sig til alle dansere, der har mod på og lyst til at kaste sig ud i en skøn bevægelsesudfordring drevet af glæden ved dansen.

Undervisere: 

Milou Nuyens

Milou Nuyens er fra Holland og bosat i Danmark, hvor hun i mange år har arbejdet som danser ved Dansk Danseteater. Hun er uddannet ved Codarts i Rotterdam og har bl.a. arbejdet med koreografer som Itzik Galili, Didy Veldman og Marcos Morau og har gennem sin karriere vundet flere priser. 

Stefanos Bizas

Stefanos er fra Grækenland og har boet mange år i Danmark, hvor han bl.a. har arbejdet med Dansk Danseteater. Stefanos har danset med flere dansekompagnier i Europa og har samarbejdet med flere koreografer, bl.a. Andonis Foniadakis, Stijn Celis, Itzik Galili, Tim Rushton, Pontus Lidberg og Örjan Andersson.

Tilmelding

Tilmelding sker ved at sende en mail til info@cph-dancearts.com med navn, alder og telefonnummer. Hvis du er under 18 år beder vi dig også sende navn og telefonnummer på dine forældre, så vi kan kontakte dem, hvis du mod forventning skulle komme til skade under træningen.

Tilmeldingsfristen er 10. august 2020. 

Dog kan der lukkes for tilmelding før, hvis holdet er fyldt op. Hvis der er plads på holdet kan man godt tilmelde sig i løbet af sæsonen. Så betaler man for de gange, der er tilbage den del af sæsonen. Man kan afmelde sig anden halvdel af træningen inden den 30. november 2020. 

Betaling sker for en halv sæson ad gangen og falder i 2 rater; henholdsvis:

1. rate, indbetaling inden d. 10. august 2020: 2.125 kr. (periode: 5. september 2020 – 30. januar 2021).

2. rate, indbetaling inden d. 30. november 2020: 2.125 kr. (periode: 6. februar – 12. juni 2021).

Betaling sker til:

Copenhagen Dance Arts

Nordea, reg: 2107, Konto: 0726846863

HUSK AT SKRIVE DIT NAVN PÅ INDBETALINGEN

Datoer Efterår 2020/21:

September: 5., 12., 26.

Oktober: 10., 24., 31.

November: 7., 14., 21., 28.

December: 5., 12., 19.

Januar: 9., 16., 23., 30.

(Ingen undervisning 19/9, 3/10, 17/10, 26/12)

Datoer Forår 2021:

Februar: 6., 13., 27.

Marts: 6., 13., 20., 27.

April: 10., 17., 24.

Maj: 1., 8., 15., 22., 29.

Juni: 5., 12.

(Ingen undervisning: 20/2, 4/4)